Liv i Hjertecentret

Liv i Hjertecentret

"Ved Langes Gård"

Nytorv 8c

DK-4200 Slagelse






Skovåsen 124

DK-4220 Korsør


Telefon: 60 83 23 10




Kommende events:


"Hjertets indre visdom"


Spirituel weekend i  Slagelse


Den 25.-27. sep. 2020




Træd ind i det nye år og gå hjertets vej


Wellness weekend med yoga & meditation, selvforkælelse & hånden på hjertet


  • Tidspunkt: Fredag den 17. januar kl.15:30 til søndag den 19. januar kl.12:00


  • Sted: Hotel Villa Fjordhøj, Rådmandsvej 23 B, 4230 Skælskør


  • Underviser: Yogalærere Helene Lysekilde (Indre ro) & Bibi Koch


  • Pris fra: 3200 kr. Omfatter undervisning, 2 overnatninger, sauna, spa & elverbad samt lækker økologisk vegetarisk mad (fuld forplejning)


  • Tilmelding: Til Bibi på telefon 60 83 23 10 eller tilmeld dig her


  • Betaling: Beløbet indbetales på bankkonto nr. 4406-311104 eller på mobilePay 76759


  • Tilmelding er først gældende ved kontakt til Bibi eller Helene og efter modtagelse af betaling. Vi skal have modtaget din betaling senest 3 dage efter din tilmelding.

Ved afbud tilbagebetales beløbet minus 1200 kr. frem til 1 måned før afholdelse.



Tag hjertet med på råd

På dette nytårsretræte er der lagt op til nye dybder af selvforståelse og nærvær, idet vi gennem hjerteyoga & hjertemeditationer tager på en indre rejse og går hjertets vej.

(erfaring ikke nødvendig)


Mærk hjertet                                         

Gennem yoga, meditation og øvelser udvider vi vores kendskab og viden om hjertets dybere kvaliteter og øger vores evne til at hvile i hjertet og dermed hvile i vores indre dybere kærlige bevidsthed og visdom – en evne af stor betydning i mødet med livets kriser og udfordringer. 


Vi skal også forkæle og blødgøre hjertet med varme og bade, og derfor kan du glæde dig til 2 aftener med med sauna og udendørs elverbad – og måske et hop direkte i fjorden. Weekenden er således til dig, der ønsker en kærlig wellness weekend med dig selv i fokus og muligheder for selvforkælelse og nye selvforståelser.


Vi skal bo på Villa Fjordhøj, et kur-og kursushotel omgivet af en stor skøn naturgrund, der udgør den helt rette ramme for weekendens tema. Du indkvarteres på hyggelige dobbeltværelser eller enkeltværelser (tillæg ved eget værelse. Herom længere nede på siden).


Villaen består af en gammel smuk hovedbygning og en mere moderne tilbygning, hvor der er eget bad og toilet direkte i forbindelse med værelserne. Hvert værelse er unikt indrettet og navngivet af den ”gudmor” eller ”gudfar”, der har indrettet det, fx ”Venus”, ”Hjerterummet” osv. Villa Fjordhøj ligger i udkanten af Skælskør – tæt ved stationen. Villaen er et rekreativt kursted, som er skabt for at mennesker kan få ro og kærlighed, og blive tanket op med ny energi.  Helt nede ved fjordbredden ligger saunahuset, så vi kan hoppe direkte i fjorden, hvis vi har mod på det. I hovedhuset findes Romerbadet, som er et dampbad – og ude på plænen under åben himmel fyres der op for Elverbadet, under stjernehimlen. 

I en selvstændig rund bygning med højt til loftet ligger ”Templet”. Her skal vi praktisere vores yoga og mødes til workshop. 

Maden er vegansk/vegetarisk, nærende og tilberedt med kærlighed.   


Se billeder og læs mere om dette unikke sted på; villafjordhoej.dk.



Vi glæder os begge meget til denne weekend, hvor vi mødes i hjerterne.


Kærlig hilsen Helene og Bibi





Program fredag

Kl.15.30-16.30: Ankomst og indkvartering

Kl. 17-19: Velkomst og hjertevarm Yin yoga med Helene

Kl. 19.15: Velkomstmiddag

Kl. 20.30: Sauna & dyp i fjorden


Program lørdag

Kl.8-10: Tibetansk Hjerteyoga og meditation med Bibi

Kl. 10.15: Brunch

Kl. 12-13.30: Workshop i salen

Kl. 14: Te & kaffe, kage, frugt, grønt & gnaveboller

Kl. 17-19: Hjertevarm Yin yoga med Helene

Kl. 19.15: Aftensmad

Kl. 20.30: Elverbad, romerbad & sauna i stilhed, hvor vi fordøjer dagens indtryk


Program søndag

Kl. 8-10: Tibetansk Hjerteyoga & meditation med Bibi

Kl. 10.15: Brunch

Kl. 11.15-12: Check ud og tak for denne gang


OBS! Forbehold for ændringer i programmet!



Priser og tilmelding

Tilmelding sker ved først-til-mølle. Dvs. jo hurtigere du tilmelder dig, desto mere sikker er du på at blive indkvarteret i det værelse du foretrækker.


- 3200 kr. i delt dobbeltværelse, med en person af samme køn - bad og toilet på gangen*

- 3500 kr. i eget værelse - bad og toilet på gangen

- 3700 kr. i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet

- 4100 kr. i eget værelse med eget bad og toilet


Prisen inkluderer:

- overnatning i værelse i den ønskede kategori (så længe ledige værelser haves)

- måltider (oplys hvis du foretrækker fuld vegansk forplejning)

- spa, sauna og elverbad

- 9,5 times undervisning


*såfremt der ikke er en af samme køn at dele værelse med, opgraderes du til et næstbilligste værelse efter aftale.

 

https://m.youtube.com/watch?v=V1v_J7yEaFE

 Hjertets vej

Nytårs yogaweekend retreat i Danmark

Den 18.-20. januar 2019 - Udsolgt

Den 17.- 19. januar 2020   - Åben for tilmelding