Liv i Hjertecentret

Liv i Hjertecentret

"Ved Langes Gård"

Nytorv 8c

DK-4200 Slagelse






Skovåsen 124

DK-4220 Korsør


Telefon: 60 83 23 10




Kommende events:


"Hjertets indre visdom"


Spirituel weekend i  Slagelse


Den 25.-27. sep. 2020



         Mindfulness kursus


Nyt hold starter fredag den 28. februar 2020

Mindfulness - kunsten at være til stede i nuet


Hold nr. 4

Hold under AOF - tilmeld dig via aof-sydvest-sj.dk

8 fredage klokken 9 - 11.30 i ugerne 9,10,12,13, 16,17, 19 & 20.

Datoerne er: 28/2, 6/3, 20/3, 27/3, 17/4, 24/4, 8/5 & 15/5.


Maks 6 deltagere per hold

Sted: Liv i Hjertecentret, Nytorv 8c, 4200 Slagelse

Underviser: Bibi Koch: Certificeret Mindfulness instruktør

Pris: I alt for hele forløbet 1980 kr. 



Opnå indre ro, mindre stress, mere energi og glæde via mindfulness meditationer og bevidst nærvær.


Mindfulness træning er stærke redskaber, der hjælper dig til at fornemme din retning i livet, tage hånd om og ansvar for dit liv og rumme det, som livet indeholder. Mindfulness har opskriften på, hvordan du lærer at se glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt - at fokusere på det positive. Samtidig viser mindfulness dig hvordan du i højere grad kan mestre og rumme livets udfordringer, både når det går godt og mindre godt.


Kurset vil overvejende være forskellige praktiske mindfulness meditationer, visualiseringer, sanseøvelser men også få lette yogaøvelser, teori og udveksling af erfaringer i forløbet. Derudover uddeles materiale til at understøtte din praksis hjemme.


Vi berører bl.a. emnerne:


  • Hvorfor mindfulness
  • De 5 metoder i mindfulness
  • Grundprincipperne i mindfulness
  • Åndedrættets påvirkning
  • Tankens kraft
  • Nervesystemet og afspændingsresponset
  • Kroppens selvhelbredende evne


Mindfulness er et vidunderligt redskab til os vester-lændinge, der ihærdigt forsøger at hænge i med familie, karriere, egen tid og tid til parforholdet inden for døgnets 24 timer. Således henvender kurset sig til dig, der føler, at livet bare ”kører” afsted, og som har brug for at huske på, at al tid ikke behøver at være fyldt med gøren. Giv tid til væren og lad tingene komme til dig.


Folk i dag rammes af velfærdsygdomme som stress, udbrændthed og depression. Forskningsresultater peger på stor effekt af mindfulness, og Sundhedsstyrelsen anbefaler mindfulness træning.