Rejse til Spanien

Spirituel yogarejse
til Spanien

Velkommen til 8 dage i Sydspanien, Andalusien og bjerglandsbyen Sedella.

– en forlænget uge der byder på daglig yoga, spirituelle workshops, vandreture, afslapning, kærlig fordybelse og nærvær med dig selv og andre.

Drømmer du om en spirituel yogaferie med:

✓ Daglig yoga og meditation
✓ Dage med fordybelses workshops. Vi lytter til hjertets visdom
✓ Dage med vandreture i stilhed i de omkringliggende bjerge
✓ Tid til indre fordybelse og nærvær 
✓ Tempoet nede på total afslapning
✓ Mulighed for dagstur til Malaga og solkysten med besøg til strand, turistattaktioner, caféer, markeder mm.
✓ Vegetarretter ”hjemme” kombineret med restauranter og spansk køkken
✓ Storslået natur, bjergluft, varme og badeture i poolen

Så er det her den helt rette tur for dig!

Maks 10 deltagere. Afvent dato

” Glæder mig SÅ meget til endnu en FANTASTISK yogaferie med undervisning af SKØNNE Bibi Koch👍❤️💃🌞🙏” -Annitta

“Kære alle, Tak til jer hver især for den skønneste uge i Sedella, hvor jeg nød hvert et sekund. Skønt program du havde planlagt Bibi, hvor der var plads til fordybelse, yoga og hyggeligt samvær………..” – Bedste hilsner og kærlige tanker fra Dorthe

Rejsebeskrivelse:

Opholdet er tænkt som en spirituel ferie, med aktiviteter der giver dig rig mulighed for oplevelser af indre nærvær, fred og fordybelse i dit eget selskab og i de smukke omgivelser. Der vil være dage med fordybelses vandreture i stilhed i de omkringliggende bjerge, hvor vi går med tid til eftertanke og nærvær i den storslåede natur. Vi stopper på vandreturene for at meditere til guidet meditationer.

Workshops – hjertet med på råd

Andre dage byder på fordybelses workshops hvor vi via hjertemeditationer, reflektionsøveler og oplæg vækker hjertet og tager dets visdom med på råd. (erfaring med hjertemeditationer ikke nødvendig) 

Morgenstunden, den daglige morgenyoga, vandreture og formiddage med workshops forgår derfor også i stilhed, med respekt for de nærværsoplevelser og den indre fordybelse vi hver især skal have med os. 

Derudover skal vi selvfølgelig hygge sammen, med restuarantbesøg, en heldagstur til skønne og hyggelige Malaga by, måske en tur til middelhavet og solkysten samt dase på badestolen ved poolen.

Turen er således tænkt som en mulighed for at være dig på din egen indre spirituelle udviklingsrejse, hvor vi åbner til hjertets potiontialer og samtidig deltage i et fællesskab på en grupperejse.

Hver morgen starter med 1½ – 2 times yoga og meditation efterfulgt af fælles morgenbuffet. De dage vi er hjemme er der frokost buffet og der er frokostmadpakker til dagene med vandring. Til fælles aftensmad spiser vi de fleste dage vegetariske retter hjemme, mens vi andre dage besøger spisesteder og smager på de spanske specialiteter (lidt hjælp i køkkenet til måltiderne må påregnes). Der er hver dag indlagt siesta og tid til bare at være. 

Yoga og meditation hver morgen

Vi laver yogaøvelser inspireret af Hatha Yoga traditionen, hvor klassiske yogastillinger kombineres med dynamiske flowserier (vinyasa yoga) samt lange yin stræk – alle øvelser der udfordrer og træner kroppens smidighed, styrke og udholdenhed.

Yogaen giver dig mulighed for at finde ind til den indre fred og ro vi alle har til rådighed, når blot vi skaber de rette betingelser for at kunne mærke den – som en forløsende modvægt til en ofte travl og kalenderfyldt hverdag.

Det er med denne indfaldsvinkel øvelserne udføres – i et langsomt tempo, understøttet af et roligt og regelmæssigt åndedræt, med fokus på hvad vi mærker i krop og hjerte såvel fysisk og energimæssigt. Hver gang afsluttes med en guidet liggende hjertemeditation. Undervisningen tilpasses holdet og du kan godt deltage uden erfaring med yoga.

Vandreture af forskellig længde til dit behov

Vandreturene forgår i nærområdet, hvor valgte vandreruter bringer os tæt på naturoplevelser i bjergene. Således vil du de dage vi vandrer kunne deltage på vandreture af forskellig længde, der tilgodeser din lyst og din kunnen. Der bliver ikke tale om bjergklatring eller lignende, og du kan sagtens deltage, hvis du er godt gående. Imidlertid er det godt at huske på, at vi befinder os i bjergene og varmen, og at vandreturene ind imellem kan være strabaserende – nogle ruter med hældninger, mens andre er som egentlige vandrestier med løstliggende sten etc.

Indkvartering på eget værelse eller del med en anden

Husene vi skal bo i er identiske og super dejlige, med stuer og køkkenalrum samt toiletfaciliteter på alle 3 etager. Du får du tildelt dit eget værelse. Hvis I er to, der ønsker at bo sammen er det også muligt. Så reduceres prisen med 650 kr. per person. 

Praktisk:

Du bestiller din flybillet til Malaga så snart du har tilmeldt dig rejsen og ved, at vi er nok deltagere. Flybilletter fra omkring 1.500 kr. tur/retur med f.eks: www.norwegian.dk (Kbh. – Malaga), http://www.vueling.com/en (Kbh – Malaga) eller søg på søgemaskinerne, Momondo, Skyscanner eller Tripadvisor.

Jeg sørger for transfer fra lufthavnen med 2 pick up tidspunkter på selve ankomstdagen og transfer på dagen for hjemrejsen. Tidspunkterne vil afhænge af hvornår jeres fly ankommer og afgår.

Det ene hus vi skal bo i
kan du se på youtube videoen

Betaling:

Samlet pris inklusiv alt: 7850 kr.

Inklusiv alt vil sige ophold, transport og transfer, mad og kursusafgift.

Flybillet, lommepenge og 3-4 dage, hvor vi spiser ude, er ikke inkluderet i prisen.

Tilmelding er først gældende ved kontakt til mig samt betaling af et depositum på 2000 kr. Det resterende beløb på 5850 kr. betales senest 1. april.

Depositum tilbagebetales som udgangspunkt ikke. Resten af kursusprisen tilbagebetales frem til 30 dage før kursusstart.

Indbetaling på bankkonto: regnr. 4406, kontonr. 4406311104.

Tilmelding og yderligere information:

Ring på telefon 60 83 23 10 eller send mail til bibi@livihjertecentret.dk eller via formularen nedenfor.

Rejsen er dækket af rejsegarantifonden.

Det er nu 4. år i træk, jeg afholder en yoga rejse til dette fantastiske rejsemål og jeg glæder mig meget til at dele  oplevelsen med dig.

Rejselyst og yogaglæde fra Bibi

OBS!  Forbehold for ændringer

Download rejsebeskrivelsen som pdf fil her

Tilmelding


    “Yogarejse til Kreta Den Gyldne Grund.
    Mine oplevelser med Bibis yogarejse til Kreta sidder stadig som varme pulserende slag i mit hjerte. På en bjergtop ligger Den Gyldne Grund som en oase af kærlig og fornyende energi. Her blev alt sat i slow både fysisk og mentalt. Jeg åbnede op og mærkede mig selv, mærkede naturens healing. Jeg var i en tidslomme, hvor jeg bare skulle ”være” og intet andet. Gennem mindfulness yoga, meditation, vandring, healing, stilhed, nærhed og kærlige og varme energier fra stedet og de andre deltagere, blev jeg genopfyldt af en fantastisk energi, der efterfølgende hjalp mig gennem min bachelor med hjertet det rette sted. De skønne vandreture i en mindful ånd, gav ro og velvære. Jeg klarede svære stigninger og stod på bjergets top med en sejers rus og samtidig en dyb taknemmelighed. Et minde for livet med min fantastiske veninde og rejsearrangør Bibi. Med denne fantastiske kombination af afslappet ferie, varme, fordybelse, selvomsorg, tårer, nærhed og det, at VILLE det hele igen, kan jeg kun anbefale, at du giver dig selv lov til at deltage på denne skønne yogarejse med åbent sind og åbent hjerte. ” – Lisbeth

    Yoga og vandring i Sydspanien
    IMG_0979
    Yoga og vandring i Sydspanien
    Yogarejse Sydspanien
    Yogarejse Sydspanien
    IMG_0961
    IMG_0956
    Yoga og vandring i Sydspanien
    IMG_3056
    Yogarejse Sydspanien
    b9e8929d-3c30-453d-9282-a92b569436bd
    IMG_0145
    IMG_0144
    Yogarejse Sydspanien
    Yogarejse Sydspanien
    Yogaferie
    e68f6944-11d0-4aac-bb5e-2ba8838f2c61
    Yogaferie med vandring
    IMG_0057
    Yogarejse Sydspanien
    Sydspanien 2016 - 7
    yogarejse Sydspanien 2016
    Yogarejse Sydspanien 2016
    Yogarejse Sydspanien 2016
    Yoga og vandring i Sydspanien IMG_0979 Yoga og vandring i Sydspanien Yogarejse Sydspanien Yogarejse Sydspanien IMG_0961 IMG_0956 Yoga og vandring i Sydspanien IMG_3056 Yogarejse Sydspanien b9e8929d-3c30-453d-9282-a92b569436bd IMG_0145 IMG_0144 Yogarejse Sydspanien Yogarejse Sydspanien Yogaferie e68f6944-11d0-4aac-bb5e-2ba8838f2c61 Yogaferie med vandring IMG_0057 Yogarejse Sydspanien Sydspanien 2016 - 7 yogarejse Sydspanien 2016 Yogarejse Sydspanien 2016 Yogarejse Sydspanien 2016