Velkommen til
Liv i Hjertecentret
Liv i hjertecentret er et center for personlig og spirituel vækst, og mit ønske som terapeut, behandler og underviser er at være til hjælp på din udviklingsvej.
Tilbuddene om yoga, pilates, mensendieck gymnastik, mindfulness, terapi, behandling, massage, kurser og rejser etc. er alle værktøjer, der hjælper dig til fysisk, psykisk og sjælelig sundhed og harmoni.
Værktøjerne hjælper dig til at slippe begrænsende livsanskuelser og mønstre og i stedet for give liv til indre fred, glæde og livslyst. Opleve dig selv som et helt menneske fuld af levende væren. Ja, kort sagt, opleve et mere kærligt og nærværende liv i hjertecentret.
Den brede vifte af tilbud betyder, at du meget præcist kan hente hjælp og støtte uanset om du ønsker en fysisk, kropslig, psykisk eller spirituel tilgang.
Vel mødt i Liv i Hjertecentret.
Kærlig hilsen
Bibi Koch
Behandling og terapi
Der er hjælp at hente hvis du har brug for at tage hånd om noget svært i dit liv. Eller måske døjer du med smerter i kroppen. Det kan også være det igen er blevet tid til at pleje, nyde og forkæle dig selv.
Find det helt rigtige match til dig og dine behov ved at læse mere specifikt om de forskellige typer af behandlinger og terapi. Eller kontakt mig og lad mig hjælpe dig.
Mine specialer er healingsterapi, healing, healingsmassage, afspændingsmassage samt individuelle skræddersyede behandlinger.
I en individuel behandling kombinerer jeg ofte Kranio-Sakral terapi med healing og /eller massage.
“Healingsmassage ved Bibi er blevet min måde at drage fysisk, mental (og åndelig) omsorg for mig selv. Jeg får fornyet energi og min krop og mit hoved finder ro og balance.” – Lisbeth
Yoga
Mindfulness Yoga klasserne er kendetegnet ved nøgleordene: bevidst nærvær, opmærksomhed og tilstedeværelse i nuet – i kroppen og i øvelserne.
Pilates
Pilates er træning for både krop og sind og kræver din medvirken både fysisk og mentalt. Det mentale aspekt i Pilates er netop det, der adskiller denne træning fra mange andre træningsformer. Hver eneste bevægelse er bevidst og kræver din fulde opmærksomhed. Tanken er nøglen til en velfungerende krop. Det er denne forening af krop og sind, der vil give dig inspiration til at integrere træningen i din dag og måske gøre den til en varig del af dit liv.
Mensendieck gymnastik
Den individuelle undervisningsform med enetimer bevirker, at der tages vide hensyn til den enkeltes behov og formåen – og det gør også Mensendieck gymnastik til et godt valg for en lang række specialgrupper.