Mindfulness weekend_old_template

Mindfulness & yoga

– en weekend med indre nærvær og selvforkælelse 

Den 5.-7. marts 2021  

Mindfulness – kunsten at leve bevidst til stede i nuet

Opnå indre ro, mindre stress, mere energi og glæde via mindfulness meditationer og bevidst nærvær.

Mindfulness træning er stærke redskaber, der hjælper dig til at fornemme din retning i livet, tage hånd om og ansvar for dit liv og rumme det, som livet indeholder. Mindfulness har opskriften på, hvordan du lærer at se glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt – at fokusere på det positive. Samtidig viser mindfulness dig hvordan du i højere grad kan mestre og rumme livets udfordringer, både når det går godt og mindre godt.

Weekenden byder på masser af mindfulness meditationer, blid yoga og øvelser i at være mindfulde. Samtidig er weekenden også en introduktion til dig, der er nysgerrig på mindfulness tankegangen og dens teknikker, og giver dig redskaberne til i endnu højere grad at leve mindfuldt, og hjælpe dig til din egen meditationspraksis. Lørdag og søndag serveres til frokost et let vegetarisk måltid, vi spiser mindfuldt sammen. Vi berører bl.a. emnerne:

✓ Hvorfor mindfulness
✓ Grundprincipperne i mindfulness
✓ De 5 mindfulness metoder
✓ NOAK modellen
✓ Mindfuld spisning i stilhed
✓ Nervesystemet og afspændingsresponset
✓ Kroppens selvhelbredende evne

Mindfulness er et vidunderligt redskab til os vester­lændinge, der ihærdigt forsøger at hænge i med familie, karriere, egen tid og tid til parforholdet inden for døgnets 24 timer. Således henvender kurset sig til dig, der føler at livet bare ”kører” afsted, og som har brug for at huske på, at al tid ikke behøver at være fyldt med gøren. Giv tid til væren og lad tingene komme til dig. 

Vel mødt til nærvær og ro i ”Liv i Hjertecentret”.

 Kærlig hilsen Lisbeth og Bibi 

Start: fredag kl. 18-21, lørdag & søndag kl. 9-14

Undervisere: Bibi Koch, cert. Mindfulness instruktør &

Lisbeth Bøgebjerg Mundt, cert. Mindful spisning instruk.

Sted: Liv i Hjertecentret, Nytorv 8c, 4200 Slagelse

Pris: 1450 kr. inklusiv let vegetarisk frokost

Tilmelding til Bibi på telefon 6083 2310

Maks 7 deltagere